HANNES HJEMMESIDE


INTERESSER


Igennem tiden har jeg interesseret mig for mange ting. At jeg læser meget er vel nærmest indlysende. Jeg har også altid lyttet meget til musik: popmusik, da jeg var ung og senere blev til jazz (swingmusik og big bands mest). I de senere år har jeg interesseret mig en del for opera. Været på ugekurser og week-end kurser på Folkeuniversitetet og har også overværet en del forestillinger både her i landet og i udlandet.
De seneste par år har jeg med stor fryd løst musikalsk krydsord på Danmarks Radios P2 hver søndag eftermiddag. Jeg har sågar vundet hovedpræmien en gang sidste år.
I de år jeg har boet i Frederikssund har jeg solgt billetter til det årlige Vikingespil. som er en specialitet for byen. Hvis du aldrig har overværet det kan jeg anbefale det. Ligesom deres hjemmeside er et besøg værd: vikingespil.dk
Til sidst vil jeg fortælle om min have: Jeg har en lille nyttehave, hvor jeg dyrker økologiske kartofler og grøntsager. Det er et stort arbejde at få jorden giftfri, men det er ulejligheden værd, fordi smagen er meget bedre.
I mappen Billeder har jeg lagt fotos, som viser udviklingen fra starten for 4 år siden og til i dag.

FORSIDE OM MIG SELV LINKS INTERESSER BILLEDER KONTAKT